No cure, no pay ved fondsansøgning: Hvad indebærer det, og er det noget for jer?

Hvad er no cure, no pay?

No cure, no pay er en aftalemodel, hvor en ekstern fondsansøgningskonsulent — eller et bureau som Gofond — kun modtager betaling, hvis ansøgningen resulterer i en bevilget støtte. Afslås ansøgningen, betaler I ingenting.

Betalingen sker typisk som en procentdel af det bevilgede beløb — et såkaldt success fee. Modellen er populær inden for fundraising, fordi den eliminerer den økonomiske risiko for organisationen: I behøver ikke betale for et arbejde, der ikke giver et konkret resultat.

I Danmark er success fees på typisk 10–15 % af det bevilgede beløb den gængse standard i branchen. Søges der eksempelvis 200.000 kr., og fonden bevilger det fulde beløb, svarer et 12 %-fee til 24.000 kr.

Fordele ved no cure, no pay

• Nul økonomisk risiko: I betaler kun ved succes. Det gør det muligt for selv små foreninger med begrænsede midler at få professionel hjælp.
• Konsulenten har hud i spillet: Når konsulentens honorar afhænger af resultatet, er incitamentet til at levere et godt stykke arbejde langt større end ved en fast timepris.
• Ingen upfront-investering: I behøver ikke afsætte et budget til fundraising på forhånd. Betalingen sker naturligt af de midler, I modtager.
• Adgang til erfaring og netværk: En erfaren konsulent kender de relevante fonde, ved hvad de prioriterer og kan formulere ansøgningen i det rigtige sprog.

Ulemper ved no cure, no pay

• Højere samlet udgift ved succes: Et 10–15 %-fee kan være dyrere end en fast timepris, hvis projektet får en stor bevilling. Vejer I fordele og ulemper, bør I sammenholde fee-modellen med alternativet.
• Ikke alle fonde er egnede: Visse fonde afviser principielt ansøgninger udformet af tredjepart for betaling — særligt små legater eller offentlige puljer med strenge regler.
• Krav til jeres medvirken: Konsulenten kan ikke klare alt alene. I skal stadig levere information om projektet, årsregnskaber, vedtægter og underskrifter. Regn med 3–6 timers intern tid per ansøgning.

Hvornår giver no cure, no pay mening?

No cure, no pay er særligt egnet for jer, hvis:

• I har et konkret projekt med et veldefineret budget på typisk 100.000 kr. eller mere.
• Foreningen har begrænsede likvide midler og ikke kan betale for konsulentbistand på forhånd.
• I ikke selv har kapacitet eller erfaring til at skrive professionelle fondsansøgninger.
• I søger til private, almennyttige fonde snarere end offentlige puljer med strenge regler om tredjeparts-ansøgninger.

Modellen er mindre oplagt, hvis projektet er væsentligt under 100.000 kr., eller hvis fonden kræver, at det kun er foreningen selv, der underskriver og indsender.

Hvad koster det typisk?

Standard i den danske fondsansøgningsbranche er et success fee på 10–15 % af det bevilgede beløb. Hos Gofond opererer vi inden for dette interval, og den præcise procentsats aftales på forhånd og afhænger af projektets kompleksitet og størrelse.

Det er vigtigt, at aftalen er skriftlig og klart beskriver:

• Hvilke fonde der søges til, og på hvilke beløb.
• Hvornår og hvordan feen faktureres — typisk når fonden har udbetalt beløbet.
• Hvad der sker, hvis fonden bevilger et lavere beløb end ansøgt (feen beregnes da af det faktisk bevilgede beløb).
• Hvad der sker ved afslag — ingen betaling.

Hvad sker der, hvis ansøgningen afslås?

Ved no cure, no pay betaler I simpelthen ingenting. Konsulenten hæfter for sin tid og sit arbejde. Det er grundessensen af modellen. Et afslag giver heller ikke automatisk anledning til, at foreningen skal kompensere konsulenten på anden vis — med mindre I har aftalt et minimumshonorår i kontrakten.

Et afslag er desuden ikke nogen katastrofe. En erfaren konsulent analyserer begrundelsen, justerer ansøgningen og identificerer andre relevante fonde. Mange projekter møder afslag hos én fond, før de lander en bevilling hos en anden.